FASKINE

 

Hvad er en faskine?

En faskine er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten el.lign., som regnvandet fra taget på en bygning ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystem.

 

Hvorfor skal jeg have en faskine?

De kraftige regnskyl som nu er en del af det danske vejr, belaster kloaksystemet med ekstra meget vand, som det koster unødvendig energi at rense. Derfor kan du hjælpe kloakken og miljøet, hvis du får en faskine, som leder dit regnvand direkte ned i jorden, hvor det med tiden bliver til nyt grundvand.

 

Kan jeg få tilskud til at etablere en faskine?

Der er flere eksempler på, at du kan få tilskud til at etablere en faskine. Københavns Energi giver eksempelvis et tilskud, hvis du får etableret en faskine. Tilskuddet er max. 40 % af kloakbidraget, hvilket svarer til 21.794 kroner i 2009. Det er en forudsætning for at få dette tilskud, at du bor i et område, som er fælleskloakeret, det vil sige, hvor regnvand og spildevand bortledes i samme ledning.

Med andre ord kan tilskuddet altså være med til at finansiere en renovering af dine utætte kloaker, og samtidig give en miljøgevinst. Det er sku da en win-win situation.

 

Dansk Fugtstop kan hjælpe - kontakt os

Kontakt Dansk Fugtstop som er eksperter på området. Vi kan oplyse dig om hvorvidt din kommune giver tilskud, og vi samtidig hjælpe dig med ansøgningen.

 

Ring til os på 56 21 92 21